Pep: Har altid været ærlig over for Aguero

Getty Images

Manchester Citys træner, Pep Guardiola, insisterer på, at han altid vil være ærlig over for Sergio Aguero.

Guardiola mener, at han altid har været åben over for den 28-årige angriber – selv efter at han droppede ham til fordel for Gabriel Jesus sidste måned.

– Jeg var og jeg er stadigvæk rigtig tilfreds med hans præstationer. Når en spiller af hans kaliber ikke spiller, vil der altid være en debat, det er altid ‘hvorfor?’.

– Men vi har et exceptionelt forhold, vi har været enige med hinanden fra starten af. Jeg fortalte ham det, da Gabriel ankom, fordi på det tidspunkt var det godt, og jeg vil gerne give ham kontinuitet.

Gabriel Jesus’ skade har givet Aguero mulighed for at vinde sin plads tilbage. Agueros mål mod Sunderland var hans femte mål i de sidste tre kampe.