“Nåh, så du giver op nu? Din kujon”

Ordene er sagt af José Mourinho mens han var træner i Real Madrid. Og det er mildest talt nok de pæneste gloser der røg ud af portugiserens mund den dag. 

Mesut Özil afslører i hans nye bog, som tyske BILD udgiver uddrag af, at den portugisiske træner og Özil skændtes meget højlydt i halvegen under en kamp.

-Du tror at to smukke afleveringer nok… du tror du er så god, at 50 % er nok!

Den tidligere Madrid spiller påstår, at det undervejs i skænderiet blev meget hedt.

-Han stoppede og stirrede på mig med hans mørkebrune øjne. Jeg stirrede tilbage. Som to boksere i en nedstirring inden første runde af boksekampen. Han viser ingen følelser. Venter blot på en reaktion fra mig. Jeg hader ham så meget i dette øjeblik. Og jeg elsker Mourinho faktisk.

Mourinho skulle derefter have svaret ved at kalde tyskeren en kujon: “Nåh, så du giver op nu? Din kujon. Hvad vil du gøre? Gemme dig under bruseren? Vaske dit hår? Være alene? Eller vil du vise overfor dine medspillere, fansene og mig, hvad du egentlig kan?

Özil indrømmer efterfølgende, at Mourinho havde ret omkring hans attitudeproblemer, og at han havde lært en vigtig lektie af episoden. Noget som han efterfølgende har taget til sig.

Den tyske kreatør skal sammen med Arsenal op imod Liverpool på Anfield i næste runde af Premier League.