Neymar: Ville elske at se ham i Barcelona

Getty Images

Neymar har fortalt, at han ville hilse Liverpool stjernen, Philippe Coutinho, velkommen til Barcelona, hvis han skulle vælge at skifte.

De to brasilianske landsholdskammerater er gode venner, og Neymar har også indrømmet, at han gerne vil spille med Coutinho på klubplan.

Han blev citeret af Daily Mail, da Neymar blev spurgt, hvem han godt kunne tænke sig, at Barcelona hentede ind.

– En spiller fra Premier League, som jeg gerne vil have i Barcelona skulle være Philippe Coutinho, fortæller han og fortsætter:

– Jeg tror, at han vil være en rigtig god spiller for Barcelona, sluttede den brasilianske kreatør.

Det er blevet til seks mål og fem assist for Coutinho i 22 Premier League kampe.