Kane: Jeg vil gerne være anfører

Tottenham stjernen, Harry Kane, indrømmer, at han drømmer om at blive anfører en dag.

Kane fortæller, at han er opsat på at være Hugo Lloris efterfølger som Tottenhams næste anfører.

– Forhåbentlig er Hugo her så lang tid som muligt, og forbliver anfører, fortæller Kane til ESPN og fortsætter:

– Men hvis han skulle tage til en anden klub eller blive skadet, så har jeg ikke noget imod at tage den rolle. Alle ved hvordan jeg har det med Spurs og kemien jeg har med fansene. Jeg ser mig selv som en leder, og vi har en masse ledere på banen.

– Så hvorfor ikke? Jeg ville elske at blive anfører for Tottenham og forhåbentlig bliver jeg det for England en dag, slutter den engelske spidsangriber.

Harry Kane har i denne sæson spillet 22 kampe og scoret hele 16 mål.